tirsdag den 6. marts 2012

Friluftstur til Houens Odde

I dag var vi på tur til Houens Odde, hvos vi skulle have en oplevelse af friluftsliv. Vi pakket en lavvu, som vi slog op, da vi ankom. 
Vi samlede brænde i skoven, hvorefter vi skulle lære at tænde et bål ved hjælp af tændstål. Dette ville vise sig ikke at være helt nemt. Det lykkedes mig at få lavet gnister og jeg fik også lavet en lille flamme, men den gik hurtigt ud igen. Det lykkedes os, efter lang tid med mage forsøg, at få tændt op i bålet. Da dagens tema var friluftsliv, skulle vi også prøve at lave mad over bål. Vi havde handlet ind til grøntsagssuppe med gulerødder, porre, kartofler og selleri. Vi snød lidt og kom bouillon i. 
Vi lærte også at lave kaffe over bål. Det gøres ved at koge vand i en metal kedel (beregnet til bål) og når den koger tages kedlen af bålet og der kommes kaffepulver i vandet. Derefter stilles kedlen tilbage på bålet og den koges igen. Når vandet har kogt to gange, så er kaffen klar.

Vi sluttede dagen af med at samles i lavvuen, hvor der var tændt op i en grillstarter. Her hyggede vi os med at fortælle historier og lave popcorn i en gryde. Derefter pakkede vi lejren sammen og kørte tilbage til skolen og pakkede ud.

Formål:
Give en oplevelse af hvad friluftsliv er, lære at lave bål, ryste-sammen-tur

Ingen kommentarer:

Send en kommentar