tirsdag den 29. november 2011

Houens odde 29. November 2011

Turen gik til Houens Odde. Vi gik igennem skoven ud til Houns Odde centret hvor vi slog os ned. Vi satte et tippitelt op, kløvede brænde og lavede bål. Vi lavede ild med tændstål (det var ikke lige nemt for alle :P). Vi bagte brød og gammeldags æbleskiver over bålet. På vandreturen igennem skoven så vi forskellige svampe og spor fra dyr og vi indsamlede mos og andre gode ting, som vi tog med hjem til juledekorationerne.


Formål
Det at starte bål og forberede  mad samt binde pæle sammen og få dem op at stå handler om samarbejde i et fællesskab.
Edlev - Antroprocentrisk natursyn - naturen som ressource til gavn for mennesket.
Motorik - kræver motorik at få pælene op
Edlev - uderummets sociale muligheder, at skabe indhold i fællesskab giver anledning til, at vi i fællesskab kan fordybe os i denne aktivitet med fælles interesse i, at gennemføre i at få startet bålet og lavet maden.
Ringsted og Froda - vi sanser, føler og bruger

BÅL
Når man laver bål med en gruppe børn er det vigtigt, at man som den voksne går foran og viser sin egen entusiasme. Man skal inspirere børnene og vise dem hvordan man gør, men samtidig undgå at være for styrende. Børnene skal selv have lov til, at prøve og udforske, så de kan lære hvordan man gør. Vi voksne skal lade dem prøve selv, så de får en succesoplevelse og motivation til at prøve selv når det lykkes for dem. Når man laver et bål og mad er det vigtigt, at processen sker med barnet og ikke for barnet. (Gottlieb Hansen, Carsten, skvadderkål og pandekager)
 


Vi gør klar og så går vi afsted :)


Bård viser hvordan man laver ild med tændstål og Stinne gør et forsøg 

Der skal bindes pæle som kan stå, så vi kan hænge pander og vand til kogning over ilden

Der laves dej til æbleskiver og brød

Pælene er sat sammen og rejst, panden og vandet bundet på og sat over ilden

 Der bliver bagt æbleskiver

Der bages brød på panden og æbleskiver
Opskrift
Gl.dags æbleskiver 4 portioner
Ingredienser:
250 gram Hvedemel
2 Æg
4 dl. Kærnemælk
1.5 spsk. Sukker
1 tsk. Salt
1 tsk. Natron *
Hviden piskes stiv Blomme, kærnemælk, sukker og salt piskes sammen. Mel og natron kommes i. De stive hvider vendes i til allersidst.
Æbleskiverne bages i palmin eller andet fedtstof i en god varm æbleskivepande. Hullerne fyldes ca. 2/3 op med æbleskivedej og når de er bagt på den ene side, vendes de med en gaffel eller strikkepind og bages færdig.
Det var lidt svært at lave over bål, fordi man ikke kan styre varmet, men det gik nu meget godt alligevel!

mandag den 28. november 2011

Tur ud at samle ting 28. November 2011

Vi nærmede os juletid og tog hul på en uge der ville byde på både kreativt og praktisk. Projekt juledekorationer blev skudt igang. Ugen skulle byde på ture hvor der skulle indsamles materialer til juledekorationer, som skulle laves sidst på ugen, samt madlavning udendørs på en af turene. Den første dag gik vi med Anna og Bård på rundtur i området omkring skolen hvor vi kiggede på forskellige træer, blade, kogler osv. og indsamlede en masse fint til dekorationerne som vi tog med hjem og gemte i værkstedet.

Formål
sanser - mærke kulden, føler de ting vi finder og skaber senere noget ud af det - et æstetisk udtryk 

Vi går rundt mellem træer i krat og finder en masse dekorative ting i naturen

Anna og Bård fortæller om forskellige trætyper